Skip to main content

Sådan får du bedre sikkerhed med SEF

Michael Sønderup Nielsen - Joomla konsulent
Af Michael Sønderup Nielsen
Kategori: Joomla Sikkerhed
Opdateret 3. november 2016

Hvad har søgemaskinevenlige URL'er (SEF*) med din hjemmesides sikkerhed at gøre? Med SEF skjuler du mange værdifulde informationer for hackeren. Hackeren googler URL'er, som han ved linker til f.eks. en usikker udvidelser.

Hvis du ikke har søgemaskinevenlige URL'er på din hjemmeside, så vil dine URL'er ser lidt ud som denne:

index.php/component/users/view=login

Herunder vil jeg vise dig, hvordan du forhindrer hackeren i at bruge Googles søgeresultat til at hacke din hjemmeside!

Ved at slå SEF til får du både bedre sikkerhed, og du kan forbedre din placering på Google – på samme tid!

Sådan aktiverer du SEF

Aktivering af SEF er meget nemt. Dog skal du også lige logge på dit webhotel/ server med FTP, fordi der er en fil, der skal omdøbes for at SEF vil fungerer.

Men først kigger vi på Joomla-administrationen.

  1. Log på administrationen
  2. Gå til System --> Konfiguration
  3. Over til højre ser du noget der hedder "SEO-indstillinger"
  4. Lav følgende indstillinger:
    - Søgemaskinevenlige internetadresser = Ja
    - Brug URL omskrivning = Ja
    - Gem & luk

Nu skal vi have omdøbt en fil på serveren, der hedder htaccess.txt (altså hvis den ikke allerede er omdøbt).

Hvis hjemmesiden ikke virker efter at du har aktiveret SEF, så skal htaccess.txt filen omdøbes.

  1. Log på din server med FTP
  2. Find filen der hedder htaccess.txt
  3. Omdøb den til .htaccess
  4. Tjek at hjemmesiden fungerer med pæne URL'er
  5. Er alt ok, så er du done

I Google søgeresultatet vil du kunne se, at din hjemmesides URL'er nu giver mere mening. Du skal lige vide, at ændringen i Google søgeresultatet vil først kunne ses, når Google har været forbi din hjemmeside.


Hjælp til Joomla?