søndag, 30 oktober 2016

Sådan får du SSL-certifikat på din hjemmeside

  • Af Michael Sønderup Nielsen

SSL kryptering er bedst kendt for den lille hængelås i browserens adresselinie, som er blevet symbol for sikkerheden på hjemmesider.

Hængelåsen viser dine besøgende at de kan have tillid og trygt kan levere deres oplysninger på din hjemmeside.

SSL (Secure Socket Layer) krypterer alle data mellem din hjemmeside og dine besøgendes browsere. Det betyder at personlige informationer, så som e-mail-adresser, logins, kreditkortoplysninger mv., ikke ender i hackernes hænder.

Styrk troværdigheden og Google-placeringen
på din hjemmeside

SSL er til alle typer af hjemmesider, webshops, blogs, sociale hjemmesider osv., og sender et stærkt signal om din hjemmesides troværdighed.

Men ikke nok med det …

Google er lige så vild med sikkerhed, som dine kunder og besøgende er.

Et SSL-certifikat på din hjemmeside kan også forbedre hjemmesidens placering på Google.

Sådan får du SSL-certifikatet

Først skal du undersøge om dit webhotel tilbyder SSL. Gør de det skal du kontakte dem og bestille et SSL-certifikat.

Når du fået certifikatet kan du i nedenstående guide se, hvordan du får aktiveret SSL på din hjemmeside.

Sørg for at have følgende klar:

  • SSL-certifikatet er installeret på din server - spørg webhotellet
  • Dit dedikeret IP-adresse, som er unik for SSL-certifikatet

​Aktiver GENNEMTVING SSL på din Joomla-hjemmeside

Hold tungen lige i munden, fordi nu bliver det en smule teknisk.

  1. Log på dit webhotel via FTP
  2. Åben filen configuration.php
  3. Find denne linie: var $live_site =' ';
  4. Indsæt dit domæne: var $live_site ='https://ditdomæne.dk';
  5. Bemærk s'et i https
  6. Gem configuration.php
  7. Nu skal du finde filen .htaccess
  8. Tilføj følgende nederst i filen og gem
RewriteEngine On
RewriteCond %{HTTPS} OFF
RewriteRule (.*) https://%{HTTP_HOST}%{REQUEST_URI}
  1. Log nu på administrationen
  2. Gå til System --> Konfiguration
  3. Gå til fanebladet, der hedder "Server"
  4. Find "Gennemtving SSL"
  5. Vælg "Hele webstedet"
  6. Gem og luk

Det var det!

Tjek lige at din hjemmeside fungerer, som den skal.